Brystkræft smykke
Forslag til det samlede smykke
Hensigten med smykket var, at hendes mand ville give hende et smykke fordi, hun havde fået en operation mod brystkræft. Han startede med at give hende kæden til colliér´et, og hver gang hun havde været til kemoterapi, havde han bestilt et nyt vedhæng til hendes smykke. Det hele endte med det store guldhjerte for neden.
Her ses en af de muligheder, der er for at placere de små vedhæng. Man kan sætte dem på kæden, som man vil. Tage to på den ene dag og tage dem alle syv den andendag.
Livsvilje
Diamanten "stråler ud over smykket". Den er sat i guld, der er tre stråler,fordi kunden har tre børn.
styrke
Dette smykke handler om den styrke, der kræves for at komme ud af den kræft og videre i livet.
Det symboliseres ved den tynde guldtråd, der gennembryder den tykke sølvvæg- som en plante, der kan få sine spirer op gennem asfalten.
Et solidt menneske
Smykket er af 18 kt. guld med en diamant og med en massiv opal, som er fattet i den lidt grove fatning med de stærke guldtråde hen over stenen.
De tre børn
Dette vedhæng representerer hendes tre børn og det, at de har ammet fra hendes bryst.
guldhjerte
Netop et guldhjerte, fordi hun er et dejligt menneske med sin egen karakter
Liv
Vi tillod os at lave et lille symbol på hendes livmoder.
Den er af 18 kt. guld med opal i guldfatning
Usikkerhed-- men det at turde
Man ser netop et lille "væsen", som bevæger sig hen over det sorte dyb nedenunder -på den tynde kant af guld.